Jeg efterlyser det usaglige motiv. Ingen har beskyldt Mette Frederiksen for at have misbrugt sin stilling i denne sag for nogen form for personlig vindings skyld. Det karakteristiske ved magtfordrejning er den usaglige interesse.

Officialmaksimen er et retligt princip. Når forvaltningen  har de efter loven nødvendige og tilstrækkelige oplysninger til at træffe en afgørelse, skal den besluttes og gennemføres så hurtigt som muligt  (se linkets punkt 4)

De kommunale jobcentre overtræder jævnligt og nærmest konsekvent  hele tiden  denne garantiforskrift ved at trække klare sager i langdrag.

Når en persons helbredstilstand og funktionsevne er tilstrækkelig oplyst dertil, så skal førtidspension tildeles straks.

Men kommunerne skal  samtidig overholde budgetlovens servicerammer.

Der er slet ikke råd til at følge centrale retlige garantiforskrifter.

Magtfordrejningen er omfattende, og systemet er så helvedes betændt, at det er bredt accepteret i embedsværkerne og blandt politikere fra Slotsholmen til KL, til Ankestyrelsen og til domstolene. Og det ligner en instruktion til kommunerne om systematisk at træffe ulovlige afgørelser ved at trække sagerne i langdrag, bestille usaglige undersøgelser. “Sende de benamputerede til fodpleje”

Det er så betændt og så omfattende, at jeg ikke har ord for det. Ved hver ulovlig udskydelse af en tildeling af kontanthjælp sparer kommunen 120.000 kr. årligt.
Se, det er lovstridig magtfordrejning.

Der er ikke nogen, der bare har antydet noget usagligt motiv.

Granskningskommissionens rapport koncentrerer sig i sin helhed om det, der fremstilles som mangel på hjemmel.

I juraen sondres der mellem ‘retsvildfarelse‘ og ‘faktisk vildfarelse‘.

Ved retsvildfarelse forstås en juridisk misforståelse.

Mette Frederiksen befandt sig på det afgørende tidspunkt i den forestilling, at beslutningen om at aflive mink, også øst for Lillebælt, skulle være lovlig.

Der tog hun fejl. Der var ingen hjemmel til at aflive mink udenfor zoner, hvor der var konstateret smitte.

Omvendt var der hjemmel til at aflive mink over hele Jylland, fordi der var konstateret smitte indenfor alle zoner der.

Aflivningen af besætninger udenfor zonerne var der ikke hjemmel til. Det er vi enige om, går jeg ud fra.

Man kan kalde ‘den faktiske vildfarelse’ for en misforståelse. Det handler om rigtig eller falsk situationsforståelse.

På tidspunktet, hvor beslutningen om også at aflive mink på øerne blev truffet, var sagen blevet fremstillet af eksperter som presserende. Eksperterne kan ikke forventes at kende til den finere jura. De tog alene stilling til den aktuelle situation, og hvad der efter deres mening burde gøres. På bordet lå der en fremstilling fra eksperter om, at hvis man ikke slog alle mink i landet ihjel, så ville coronasmitten i nye og meget smitsomme og måske dødelige varianter risikere at komme helt ud af kontrol i hele Danmark, også på øerne.

Tog hun og eksperterne fejl?

Det er jo kontrafaktisk. Minkene blev slået ned. Og Danmark oplevede et forholdsvis mildt smitteforløb.

Vi ved ikke noget om, hvorvidt forløbet ville have været lige så mildt som det blev, hvis minkene ikke var blevet hurtigt aflivet – også på øerne.

Så vidt, så godt.

Bebrejdelsen handler om, at regeringen med Mette Frederiksen i spidsen sådan set i de ufattelige mængder af papir, en statsminister hele tiden får forelagt, også skulle have læst et, der gjorde opmærksom på hjemmelsproblemet. Nogle dele af pressen forudsætter urealistisk, at statsministeren i en paniksituation bør sidde med det totale overblik, også over de juridiske detaljer, uden at nogen behøver gøre mundtligt opmærksom på det.  Mon ikke det beror på en konkret vurdering?

Under alle omstændigheder er det dette forhold, der har givet anledning til kritik: Granskningskommissionen mener, Mette Frederiksen i kraft af retsvildfarelsen har handlet “groft uagtsomt.” Det er jo et udtryk, der er hentet fra strafferetten. For at summere det op: Alle aflivninger af mink på øerne, der blev foretaget, før hjemlen blev fremskaffet, er grove indgreb og dybt juridisk kritisable. De kan ikke forsvares ud fra principielle retlige synspunkter, medmindre man hører til dem, der ønsker at fastholde, der allerede skulle have været en tilstrækkelig hjemmel i den daværende lovgivning. Det spørgsmål er udeladt, fordi alle er enige om, at der altså ingen hjemmel var.

Det rækker ikke til en rigsretssag, fordi der ikke kan gøres magtfordrejning gældende, som det skete i Støjberg-sagen.

Ingen har bare antydet, at der i minksagen skulle foreligge magtfordrejning i den forstand, at Mette Frederiksen skulle have haft en usaglig interesse, og heller ikke, hvad hun usagligt skulle have været ude på at opnå.

DERFOR : HVORI BESTÅR METTE FREDERIKSENS USAGLIGE INTERESSE I MINKSAGEN?

Mikael Hertig er seniorforsker, cand. scient. pol.
Han er tilknyttet Jobcentrets Ofre.