Moder på gynge, solonedgang, rækker ud efter en tom gynge

Et samlet folketing støtter “Børnene Først” Det gør jeg ikke

mikael Juridisk, Politisk

 

 

 

INDHOLD ELLER FORM?

Moder på gynge, solonedgang, rækker ud efter en tom gynge
Den forladte moder
Billede: aquut.com
Forældre der står overfor en administrativt besluttet anbringelse skulle have samme rettigheder som en sigtet i en straffesag.
Det her er jura. Og det bygger på gældende dansk ret, fordi Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er gældende lov i Danmark.
En af grundene til, at mine indlæg stikker af fra alle de gode viljer, der ellers har præget gruppen (Netværk for  Børns velfærd ) her er, at jeg vitterligt  med klinisk erfaring og et par rapporter i ryggen mener, at det danske system ikke lever op til de retsnormer, der burde have været gældende, men slet ikke er det.

“Når formen er forkert, påvirker det naturligvis indholdet”

Når formen (forvaltningsretlig myndighedsudøvelse) er forkert, påvirker det naturligvis indholdet. Hvad sker der med det, der svarer til uskyldsformodning i hele forløbet op til en anbringelse (med eller uden samtykke)? Jo, der overvåges, privatlivskrænkes, påtvinges underlige undersøgelser, der påstås at være saglige, men som alene varetager myndighedens synspunkter. Der gøres så godt som intet for at afkræfte underretninger.
Sammenligner man med mistankehåndtering hos politiet, er forsøgene på at dementere underlige underretninger  som hovedregel fraværende.
Påstande i handleplaner fremstår som “faglige vurderinger”.  Nogle  er lige til at dementere, men bliver det sjældent eller aldrig. Rigsrevision, Ombudsmand, Justitia og andre rapporter til at fremføre tung og seriøs kritik af det system, vi har med B&UU, Ankestyrelse og en stærkt reduceret domstolsadgang, hvor der ingen tradition er for at gå ind i substansen i hver enkelt sag. Der er ingen vidneførselsadgang, intet syn og skøn, nothing. Hvor man kan udmelde syn og skøn på kvaliteten af et hustag, og hvor retten tillader vidner i sådanne pengesager, er retsgarantierne i noget så ligegyldigt som en anbringelse fraværende. Da jeg gik ind i gruppen her (Netværk for Børns Velfærd) , bildte jeg mig ind, at alle de gode viljer her også handlede om sammenhængen mellem indhold og form. Når alle partier er blevet enige om et eller andet, der stort set koncentrerer sig om løfter, gode viljer og flere socialrådgivere, uden at hele den formelle organisering ændres, føler jeg mig virkelig efterladt.
Børn og UngeUdvalget er ikke et kommunalt styret udvalg, men et dybt afhængigt nævn, der har domstolslignende funktion og kommunen (anklagemyndigheden) som sit ensidige og partiske sekretariat. Der er ingen uafhængighed. Med en dommer for bordenden afskærer man ifølge Ombudsmandslovens § 7, stk. 3.  Ombudsmanden fra at gå ind i sagerne.
Ombudsmandslovens § 7.Stk. 3.
Ombudsmanden behandler ikke klager over nævn, der i betryggende former træffer afgørelse om tvister mellem private, selv om vedkommende nævn i anden sammenhæng betragtes som tilhørende den offentlige forvaltning.Stk. 3. Ombudsmanden behandler ikke klager over nævn, der i betryggende former træffer afgørelse om tvister mellem private, selv om vedkommende nævn i anden sammenhæng betragtes som tilhørende den offentlige forvaltning.
Dermed er der garanti for, at substansen bygger næsten udelukkende. på kommunens forvaltnings fremstilling, uden at der er nogen tilfredsstillende kontradiktionsadgang.
Ankestyrelsens afhængighed af KL og Socialministeriet med styrelser er iøjnefaldende, og nu er vi nået dertil, at. retningslinjer (en ny form for retskilde, der strider mod den almindelige retskildelære) skal godkendes i interne udvalg under KL og Socialstyrelsen. Afhængigheden er benhård, og jeg sidder med eksempler på, at skrivelser fra min hånd med dementier af falske påstande ikke indgår i sagsfremstillingerne. Ved den sidste lovændring afskar man yderligere adgangen til anke til landsretten.

En helt ny konstruktion i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Disse kritikpunkter får mig til at tænke og foreslå en fundamental ændring af hele konstruktionen. Borgerens retsstilling skal styrkes, så det til tider noget kaudervælsk , der med tiden har udviklet sig i fagpersonernes sprog, også kan angribes med en passende grad af modekspertise, så man kan gå ind i de ellers så hellige “socialfaglige vurderinger” og diskutere deres grundlag, relevans og sandhedsværdi. Tænketanken Justitia har foreslået, at afgørelserne flyttes helt ud af kommunen. Det kan ske i lokale og uafhængige Børne- og Unge-Nævn, der har sit egne sekretariater. Ankestyrelsen familieafdeling bør skilles ud som et selvstændigt og helt uafhængigt Ankenævn. Ved domstolene skal der indføres fuld adgang til vidneførsel, og den indarbejdede adgang til lukkede døre må lempes, så der kommer mere offentlighed i retsplejen. Fx bør domme i anonymiseret form kunne offentliggøres gratis.

One thought on “Et samlet folketing støtter “Børnene Først” Det gør jeg ikke”

Skriv et svar