Indbring dem for nævnet eller skriv en videnskabelig artikel, Stoklund

 

 

Jeg vil opfordre MF Rasmus Stoklund til enten at indbringe GALAL_LP_LIEBMANN_L_LRUC_MagtOgMulighed_rapport_web-002  (Magt og (U)lighed) for Nævnet for Videnskabelig Uredelighed eller selv at få optaget en fagfællebedømt artikel i et anerkendt samfundsvidenskabeligt tidsskrift, hvor hans kritik af artiklen for at være uvidenskabelig fremsættes.

 

Rasmus Stoklund har i radioens program Orientering beskyldt rapporten for at være uvidenskabelig. Det er sket i et politisk miljø, hvor han som korporal for Mattias Tesfaye forsvarer, at rapporten er fjernet fra ministeriets hjemmeside, og hvor forfatterenes kontrakt om at undervise i integration er blevet ophævet, fordi de har de politisk forkerte meninger om, hvordan integration af borgere fra ikke-vestlige lande bør foregå. Stoklunds kritik er rettet mod rapportens videnskabelige kvalitet, hvorimod Tesfaye kritiserer vidensindholdet for at stride mod hans eget og dermed regeringens politiske ærinde.

Stoklunds  kritik for manglende videnskabelighed hører ikke hjemme i politisk, men i videnskabelig sammenhæng. Enten er den uvidenskabelig, og så skal den forkastes som sådan, eller også er den videnskabeligt set i orden, og så skal den ikke forkastes. Det er ikke en sag for en politiker at afgøre.

 

RUC’s rektor har med rette til Kristeligt Dagblad oplyst, at udlændingeministeren intet juridisk forkert har gjort ved at tage rapporten ned fra ministeriets hjemmeside. Der er ingen regler for, hvad ministeren offentliggør på hjemmesiden,  Så hvis virkelighedsbeskrivelsen ikke passer i ministerens vildfarne virkelighedsbillede, har han ingen pligt til at bringe den.

Anderledes forholder det sig med Rasmus Stoklunds udtalelser.

Stoklunds udtalelser er et politisk forsvar for en fremgangsmåde, der minder om Berufsverbot.  Det er som MF og politiker, han udtaler sig om et videnskabeligheden af etvidenskabeligt arbejde, ikke som videnskabsmand. Men han er da selv som cand. scient. pol. uddannet indenfor samfundsvidenskaberne, og således i det mindste formelt har  en slags faglig baggrund for at tage stilling til rapportens videnskabelige kvalitet eller mangel på samme. Men han påkalder sig naturligvis mistanke for at være inhabil, fordi han er ude i et rent politisk ærinde. Hans position er derfor uholdbar. Det burde den unge mand selv kunne indse. Men i politik runder man gerne hjørner.

Magt korrumperer, og bevarelse  eller erhvervelse af magtpositioner er ofte et ledende handlingsmotiv. Populisme, finter af alle slags står magtens håndværkere frit for. En minister eller en folketingsmand kan tale og skrive frit. Politik og videnskab er to forskellige verdener, men de mødes hele tiden. Der er derfor også risiko for afsmitning begge veje. Videnskabelige rapporter kan blive til bestillingsarbejder. ikke alle videnskabelige rapporter,  der tilgodeser bestillerministeriets politiske præferencer,  falder principielt indenfor Nævnet for Videnskabelig Uredeligheds område.

Men der er kotume for, at de ikke bliver indbragt.

Måler man politikeres troværdighed over tiden, er den ikke imponerende høj. Tilfældet, hvor Mattias Tesfaye nedtager en videnskabelig rapport, hans ministerium har bestilt, og sender sin lakaj ud for at angribe forskere for videnskabelig uhæderlighed er indenfor det politiske metier ufin, men ingen løfter alligevel et øjenbryn af den grund. Men Stoklund gør sigi kraft af sin akademiske grad som cand. scient. pol.,  til videnskabelighedsbedømmer. Han kunne jo, hvis han mente noget med det, have indbragt forfatterne til rapporten for Nævnet. Det valgte han ikke at gøre. Det er jo det mest ultimative træk. Han kan også vælge at få en artikel optaget i et dansk videnskabeligt tidsskrift, f. eks. Juristen eller  Nordisk Administrativt Tidsskrift. Mon de ville optage den.

Jeg vil derfor opfordre ham til at forklare sig. Gør noget, Stoklund